Novafos operator

Novafos søger laborant eller miljøtekniker til renseanlæg

Som Danmarks næststørste vand- og spildevandsselskab har vi en samfundsvigtig opgave med at sikre en høj forsyningssikkerhed. Vores vigtigste opgave er at sørge for, at vores forbrugere altid har rent vand i hanen og kan komme af med spildevandet dag og nat. Derfor er det afgørende, at vores driftsafdelinger er effektive og professionelle, og her har vi brug for dig.

Du kommer til at indgå i afdeling Rens, som sikrer driften af vores 18 renseanlæg. Vi er fordelt på Team Øst og Team Vest med ansvar for renseanlæggene i hvert sit geografiske område.

Vi søgen en ny kollega til hvert team

  • Mødested for Rens Vest er på Frederikssund Renseanlæg, Marbækvej 2, 3600 Frederikssund.
  • Mødested for Rens Øst er på Usserød Renseanlæg, Håndværkersvinget 2, 2970 Hørsholm.

For begge stillinger kræves stor selvstændighed og evne til at planlægge egen hverdag. Du skal selv tage initiativ til arbejdsopgaver og tilrettelægge din egen arbejdsdag i samarbejde med de øvrige laboranter og kollegaer i teamet.  Du skal indgå i fællesskabet med løsning af opgaver og være aktiv omkring optimering af processerne i renseanlæggene. Vi forventer, at du går til opgaverne med godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø i dagligdagen.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udtage og kontrollere analyser af spildevand og slam. 
  • Kalibrere og vedligeholde analyse- og måleudstyr.
  • Optimere og varetage problemløsninger af renseprocesser.
  • Stå for databehandling af analyser.
  • Du skal være indstillet på at indgå i vores vagtordning. Vagten tilkaldes ved akutte hændelser uden for normal arbejdstid alle årets dage.

Dine kompetencer

  • Uddannet laborant, miljøtekniker eller lign. 
  • Erfaring med analysearbejde og vedligehold af måleudstyr.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra spildevandsområdet og med renseprocesser.
  • Du skal have kendskab til IT-værktøjer og flair for tal og databehandling.
  • Du skal have kørekort, minimum kategori B.
  • Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde i teams, og også kan arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver.
  • Er positiv, serviceminded og har gode kommunikationsevner.
  • Du skal være indstillet på at deltage i den nødvendige uddannelse som spildevandsoperatør og anden relevant efteruddannelse.

Vi tilbyder

  • En spændende virksomhed i udvikling, der gør en forskel for samfund og miljø.
  • Et udfordrende job, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar.
  • Godt arbejdsklima med en uformel og afslappet omgangsform.
  • Vi har gode personaleforhold og arbejder på fortsat at udvikle dem.
  • Mulighed for at præge hverdagen i en kvalitetsorienteret virksomhed i udvikling.
  • Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi har flexordning.
  • Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Ansøgning og spørgsmål

Vi indkalder løbende til samtaler så send din ansøgning til job@novafos.dk hurtigst muligt. Vil du vide mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte Tom Jespersen på telefon 44 20 80 17.